MuseumsCenter Blåvand Fonden
2.600 m2
Detailprojektering
Udarbejdelse af udbudsmateriale
Gennemførelse af udbud
Byggeledelse
Fagtilsyn
Den oprindelige Tirpitz-bunker er en del af Atlantvolden. Bunkermuseet, der har til huse i betonbunkeren, blev ved projektet udvidet og bygget ind i det omkringliggende fredede klitlandskab.
Museet består af 4 ”vinger”, som hver indeholder særegne permanente og omskiftelige udstillinger. Bygningen indeholder desuden caféområde, foredragsrum og skoleformidlingsfaciliteter.
Huset indeholder bl.a. 4 fritsvævende in situ-støbte betondæk, hvoraf den tungeste vejer 1090 t. Bygningen opvarmes af jordvarme fra 23 vertikale jordboringer. Et strålevarmesystem med 12 km. varmeslanger er indlagt i lofterne. Wing walls er integreret i byggeriet, så man har mulighed for at ændre udstillingsrummenes størrelser efter behov.
Et bunkermuseum med mange innovative løsninger blandt andet pga. beliggenheden og byggeri i fredet natur, bl.a. den bæredygtige opvarmning med vertikale jordboringer.
Der var ligeledes store krav til tilgængeligheden (tilgængelighedskrav) bl.a. på grund af de forskellige museale bygninger, underjordisk tunnel til nærliggende bunker og ikke mindst beliggenheden i det fredede klitlandskab.