atNorth DEN02 Campus
Energi og datacenter Integration

Bygherre

atNorth

Omfang

174 ha

Vores ydelser

Projektet omfatter udviklingen af et 250 MW datacenter, som udnytter overskudsvarme til opvarmning af store drivhuse på lokationen, hvor grøntsager skal dyrkes, og som leverer fjernvarme til nærliggende samfund. Et projekt som kombinerer digital infrastruktur med bæredygtig energi og avancerede sektorkoblede løsninger.

Vores ydelser

Vi har været dybt involveret i de indledende faser af et visionært megaprojekt, der kombinerer digital infrastruktur med bæredygtig energi og avancerede sektorkoblede løsninger. Projektet omfatter udviklingen af et 250 MW datacenter, som udnytter overskudsvarme til opvarmning af store drivhuse på lokationen, hvor grøntsager skal dyrkes, og som leverer fjernvarme til nærliggende samfund. Desuden vil der blive etableret muligheder for sol- og vindenergi, hvilket giver projektet et markant grønt aftryk.

I opstarten har vores opgaver inkluderet udformningen af myndighedsansøgninger samt analyser af projektets tekniske og lovgivningsmæssige aspekter. Fremadrettet står vi for en omfattende kortlægning af området, både fysisk og digitalt, herunder opmåling på jorden og luftinspektioner med droner. Desuden skal vi identificere ejendoms- og reguleringsmæssige udfordringer, og i tæt samarbejde med kommunerne udvikle lokal- og kommuneplanlægning, samt udarbejde miljøvurderinger for både planer og projekter.

Projektet indebærer omfattende energibehov, hvilket kræver særlig ekspertise i kabelføring og integration med 150 kV-nettet. Vores rolle bliver derfor også at finde den optimale strømkabelføring i et åbent landskab, der kræver præcise analyser, koordinering og strategisk samarbejde med lodsejere om frivillige aftaler for placering af kabler.

Dette er et projekt, der ikke blot viser vejen for fremtidens bæredygtige løsninger, men som også sætter nye standarder for, hvordan sektorkobling kan bruges til at skabe merværdi for både miljø og samfund.